VORES VALG – DIT VALG
Hos Hanegal træffer vi valg, der rækker ud over økologien. Hver dag arbejder vi blandt andet med emballage, energiforbrug, arbejdsforhold og ressourceforbrug. Vi ved, at det kan være afgørende i dit valg af leverandør – og derfor gør vi vores valg synlige, så du ved, hvad du vælger til.
ESG
CPET-BAKKER – EMBALLAGE MED MERE
I det professionelle køkken skal emballagen først og fremmest fungere. Men materialevalget betyder også noget. Derfor bruger vi CPET-bakker, der tåler både ovn og mikroovn og samtidig består af 85 % genbrugt plast.
Al vores plast er PVC-fri og godkendt til fødevarer. For os handler god emballage om at forene funktion, holdbarhed og gennemtænkte materialevalg.
ESG
EN PRODUKTION DREVET AF VINDENERGI
Hele Hanegals elforbrug dækkes af strøm fra Overgaard Vindpark ved Randers, hvor vi er medejere. Det betyder, at den strøm, vi bruger hver dag, kommer fra vindenergi.
Et konkret energivalg, som også kan være relevant, når I stiller krav til jeres leverandører.
ESG
ET ANSVAR DER RÆKKER LÆNGERE
Som kunde vælger du ikke kun produkter, men også leverandøren bag dem. Derfor arbejder Hanegal med udvalgte af FN’s verdensmål inden for områder, hvor vi som fødevareproducent har mulighed for at påvirke.
Det gælder blandt andet økologi, arbejdsforhold og ressourceforbrug. Konkrete indsatsområder, som gør det lettere for jer at se, hvad der ligger bag de produkter, I køber.